OMRÅDEORGANISTORDNINGEN
De tretten kirker i Gribskov kommune har helt tilbage til begyndelsen af 1980’erne haft et tæt samarbejde omkring kirkemusikken. Områdeorganisttjenestens overordnede formål er, at fremme forståelsen for gudstjenestemusikken samt at understøtte kirkemusikken i alle dens aspekter.
Områdeorganisten hjælper med fælles koncertplanlægning. Tilrettelægger undervisnings- og kursusaktiviteter og kan bruges som konsulent i kirkemusikalske sammenhænge.
Områdeorganisten hører hjemme i Frederiksværk Provsti og er ansat under en bestyrelse valgt af menighedsrådene i Gribskov.
Særligt koncertrækken “Sommerkoncerter i Nordsjælland”, hvor der i over 40 sæsoner hver sommer i juli og august måned har været 25-30 koncerter, er noget af en succeshistorie.
Hvert år udgives en meget efterspurgt folder i maj måned, hvor sommerens koncerter præsenteres. Hele tiden er der koncerter på skift i områdets kirker. En koncertrække med stor variation i musikken.
Denne koncertrække er muliggjort af et godt samarbejde mellem alle områdets organister.
Kirkerne i Gribskov har i 2023 oprettet en korskole for spirekor (6-8 år) og børnekor (8-11 år) hjemmehørende i Helsinge Kirke. |